​​​​Mit navn er Ida Marie Holm Jensen, og jeg er 27 år gammel. I skal ansætte mig, hvis I ønsker en praktikant, der bringer mere end blot akademisk viden til bordet. Jeg er ikke bange for at sige min mening højt og udfordre narrativer. Jeg har en dyb kærlighed til sprog og formidling, og jeg elsker at nørde med ord og vendinger, så tekster løfter sig og går op i en højere enhed. 

Jeg har erfaring i både service- og mediebranchen. Jeg har mødt politikere, direktører, forskere og forfattere - og kan ringe til hvem som helst uden at ryste på hånden. Den eneste oplevelse, der har fået mig til at tabe kæben, var, da jeg lavede en candyfloss til Bradley Cooper. ​​

​

Som person er jeg rolig, moden og reflekteret - egenskaber, der gør, at det kræver en del at få ud af kurs. Bag den pæne akademiske facade gemmer der sig en humoristisk, udadvendt og sympatisk kollega, der har let ved at skabe relationer og trives i sociale sammenhænge. 

​

Hvad vil jeg med journalistikken? ​

Jeg er ikke sikker på, hvilken slags journalist, jeg gerne vil være. Men heldigvis har jeg lang tid til at finde ud af det, når den demografiske udvikling tyder på, at jeg skal være på arbejdsmarkedet i vanvittigt mange år (og SVM-regeringen er uenige om, hvad der skal ske med pensionsalderen). Med mig får I altså ikke en færdigstøbt journalistisk maskine, der spytter perfekte historier ud i samme tempo, som Trump udsteder dekreter. 

​

I får  til gengæld en nysgerrig og påvirkelig person, der har tonsvis af idéer, hun gerne vil føre ud i livet. ​Jeg vil gerne mestre kunsten at stille de skarpe spørgsmål – dem, der går et spadestik dybere, og får kilder til at uddybe, afsløre eller nuancere. For mig er god journalistik, når man formår at registrere nuancer og give plads til kompleksitet.  Samtidigt håber jeg på at lære, hvordan man vinkler historier knivskarpt, så de fanger essensen og støjen skæres fra – alt sammen for at levere journalistik, der både er indsigtsfuld og vedkommende. 

​

Hvad kan jeg bidrage med? 

Med det ene ben i journalistikken og det andet i sociologien, har jeg tilegnet mig skarpe analytiske evner, der gør mig i stand til at undersøge og forstå de mekanismer, der former vores samfund - i mine RUC-projekter har jeg bl.a. undersøgt incel-kulturen, betydningen af juridisk kønsskifte for transkønnede børn og dating-mønstre på tværs af klasseskel. Mit interessefelt er bredt og forankret i samfundsmæssige og politiske strømninger. Min sociologiske indsigt hjælper mig med at sætte enkelthistorier ind i en større kontekst og identificere mønstre, mens mine journalistiske evner sikrer, at den viden omsættes til forståelig og spændende formidling. ​

​

Min uddannelse på RUC har gjort mig til en naturlig medspiller, der trives i samarbejde. Jeg er overbevist om, at de bedste resultater opstår, når forskellige kompetencer og personligheder arbejder sammen.

​

Min mangeårige ledelseserfaring fra servicebranchen har givet mig en stærk forståelse for mennesker, kommunikation og konflikthåndtering. Særligt ledelse af medarbejdere fra Generation Z har været en lærerig oplevelse, der har givet mig værdifulde egenskaber, både som person, men også som kollega. Gen Z stiller høje krav til meningsfuldt arbejde, gennemsigtighed og feedback – de vil ikke bare have en chef, men en leder, der ser og lytter til dem. De har lært mig vigtigheden i at være autentisk og kommunikere tydeligt. Derudover har de givet mig en forståelse for, hvordan man engagerer en digitalt indfødt målgruppe - noget, jeg tager med mig i min journalistik. 

​​

For mig er det vigtigt at have fingeren på pulsen - både hvad angår nyhedsbilledet, men også de skjulte historier, der rører på sig. Jeg har en bred omgangskreds, hvor jeg er i kontakt med mange forskellige mennesker og synspunkter, hvilket giver mig en unik fordel i det journalistiske arbejde. Jeg leder altid efter de historier, der ikke endnu er kommet frem i lyset, og som fortjener at blive fortalt. Om det er til farmors 80-års fødselsdag, i en snak med stamgæsten på Eiffel Bar eller når jeg doomscroller på Reddit inden sengetid. 

​

Min hjemby, Smørum, har sat rammerne for en tryg (og anelse kedelig) opvækst i middelklassen med en far, der er musiker, og en mor, der er socialrådgiver. De har formet mig på flere måder, for udover at vide en masse om musik og se vigtigheden i øvelse og disciplin, er jeg opdraget med en forståelse for, at mennesker har forskellige forudsætninger, og at alle fortjener at blive mødt med empati. ​

​

Tre hurtige

​​

Mit seneste (og dyreste) impulskøb er en racekat fra Hedehusene. Jeg har valgt at kalde ham Morten, så han ikke får fine fornemmelser. ​

​

Jeg har arbejdet i Tivoli i ca. otte år, så jeg er sindssygt god til at lave kæmpestore candyfloss.​

​

Jeg har en tatovering af en ballon på foden, som jeg selv har lavet. (Det er ret svært at tatovere. Så nu render jeg rundt med noget, der ligner en sædcelle på min venstre ankel). ​​​​​​​​​​​​​​​